Hvem bør ikke tage probiotika?

Hvem bør ikke tage probiotika?

Probiotika har de seneste år vundet stor popularitet og bliver rost for deres potentielle fordele til at fremme tarmhelse, styrke immunforsvaret og endda forbedre det mentale velvære. Disse levende mikroorganismer, ofte kaldet “gode bakterier”, findes i fermenterede fødevarer som yoghurt, kefir, surkål og kosttilskud. Selvom probiotika generelt anses for at være sikre for de fleste mennesker, er de ikke egnet til alle. Visse personer bør være forsigtige eller helt undgå probiotika på grund af potentielle helbredsrisici. Denne artikel undersøger, hvem der ikke bør tage probiotika, og hvorfor.

1. Patienter med nedsat immunforsvar
   Personer med svækket immunforsvar har en højere risiko for bivirkninger fra probiotika. Denne gruppe inkluderer:

• • Kræftpatienter under kemoterapi eller strålebehandling: Disse behandlinger kan undertrykke immunforsvaret og gøre kroppen mere modtagelig for infektioner.
  • Patienter, der har modtaget organtransplantation: Patienter, der har fået en organtransplantation, tager ofte immundæmpende medicin for at forhindre afstødning, hvilket kan øge risikoen for probiotikarelaterede infektioner.
  • HIV/AIDS-patienter: HIV svækker immunforsvaret, hvilket gør det sværere for kroppen at bekæmpe infektioner, herunder dem, der kan opstå ved brug af probiotika.
  • Patienter med autoimmunsygdomme: Tilstande som lupus, leddegigt eller multipel sklerose kan involvere en dysfunktion i immunforsvaret, og probiotika kan potentielt forværre symptomer eller forårsage infektioner.

I disse tilfælde kan introduktionen af levende bakterier i kroppen føre til infektioner eller systemiske problemer, da immunforsvaret muligvis ikke kan regulere probiotika effektivt.

2. Kritisk syge eller indlagte patienter
   Indlagte patienter, især dem på intensivafdelinger, er ofte i en skrøbelig helbredstilstand. For disse personer kan probiotika udgøre risici som:

• • Bakteriel translocation: Probiotika kan potentielt passere tarmbarrieren og komme ind i blodbanen, hvilket kan føre til sepsis eller andre alvorlige infektioner.
  • Indblanding i medicinsk behandling: Probiotika kan interagere med medicin eller behandlinger og komplicere helbredelsen.

Studier har vist blandede resultater vedrørende sikkerheden af probiotika hos kritisk syge patienter, og i nogle tilfælde er der rapporteret om negative udfald. Derfor anbefales det generelt, at disse personer undgår probiotika.

3. Personer med overvækst af bakterier i tyndtarmen (SIBO)
   SIBO er en tilstand, der er kendetegnet ved en overvækst af bakterier i tyndtarmen. Symptomer inkluderer oppustethed, gas, diarré og mavesmerter. For personer med SIBO kan det at tage probiotika forværre symptomer ved at introducere yderligere bakterier i et allerede overbefolket miljø.
4. Personer med allergier eller følsomhed over for ingredienser i probiotika
   Probiotiske kosttilskud indeholder ofte yderligere ingredienser, såsom mælkeprodukter, soja eller gluten, som kan udløse allergiske reaktioner hos følsomme personer. Derudover kan nogle opleve bivirkninger som oppustethed, gas eller diarré ved indtagelse af probiotika, selvom de ikke har en specifik allergi. Det er vigtigt at læse etiketterne omhyggeligt, hvis du har kendte allergier eller følsomheder.
5. Spædbørn og små børn
   Selvom probiotika undertiden anbefales til børn for at behandle problemer som kolik eller diarré, bør de kun gives under vejledning af en børnelæge. Spædbørn, især født for tidligt eller med underliggende helbredsproblemer, kan have en øget risiko for infektioner ved brug af probiotika. Det udviklende immunforsvar hos små børn kan muligvis ikke håndtere probiotika lige så effektivt som voksne, så forsigtighed er nødvendig.
6. Patienter med centrale venekatetre eller andre medicinske enheder
   Personer med centrale venekatetre eller andre implanterede medicinske enheder har en øget risiko for infektioner. Probiotika kan potentielt introducere bakterier i blodbanen, hvilket kan føre til alvorlige komplikationer som sepsis. Hvis du har sådanne enheder, skal du konsultere din læge, før du tager probiotika.
7. Patienter, der tager visse typer medicin
   Probiotika kan interagere med specifikke typer medicin, hvilket kan reducere deres effektivitet eller forårsage uønskede bivirkninger. For eksempel:

• • Immunundertrykkende medicin: Som nævnt tidligere kan disse lægemidler øge risikoen for infektioner fra probiotika.
  • Antibiotika: Selvom probiotika ofte tages for at modvirke virkningerne af antibiotika på tarmfloraen, bør de tages med mindst to timers mellemrum for at undgå interaktioner.
  • Antisvampemidler: Probiotika kan potentielt reducere effektiviteten af antisvampemidler.

8. Patienter med bugspytkirtelbetændelse
   Nogle undersøgelser har antydet, at probiotika kan øge risikoen for komplikationer hos personer med alvorlig bugspytkirtelbetændelse, en tilstand kendetegnet ved inflammation i bugspytkirtlen. I sjældne tilfælde er brugen af probiotika blevet forbundet med tarmiskæmi (nedsat blodgennemstrømning til tarmen) hos patienter med bugspytkirtelbetændelse. Derfor bør patienter med bugspytkirtelbetændelse undgå probiotika, medmindre deres læge specifikt anbefaler det.
9. Personer med histaminintolerans
   Visse probiotikastammer, såsom Lactobacillus casei og Lactobacillus reuteri, kan producere histamin i tarmen. For personer med histaminintolerans kan dette føre til symptomer som hovedpine, rødmen, tilstoppet næse eller fordøjelsesproblemer. Hvis du har histaminintolerans, bør du vælge probiotikastammer med lavt histaminindhold eller helt undgå probiotika.
10. Patienter, der skal opereres
    Hvis du har en kommende operation, er det tilrådeligt at stoppe med at tage probiotika mindst to uger før indgrebet. Probiotika kan øge risikoen for infektioner under eller efter operationen, da kroppens immunrespons kan være svækket.

Konklusion

Selvom probiotika tilbyder mange potentielle helbredsmæssige fordele, er de ikke en universel løsning. Visse personer, herunder dem med nedsat immunforsvar, alvorlige sygdomme eller specifikke medicinske tilstande, bør undgå probiotika eller kun bruge dem under lægelig opsyn. Konsulter altid din læge, før du starter på nye kosttilskud, især hvis du tilhører en af de højrisikogrupper, der er nævnt ovenfor. Ved at være forsigtig og informeret kan du sikre, at dit helbred og velvære prioriteres.