Divertikulitis: Alt, hvad du behøver at vide!

Divertikulitis er en tilstand, der opstår, når små udposninger i tyktarmens væg, kaldet divertikler, bliver betændte eller inficerede. Selvom mange mennesker med divertikler (en tilstand kendt som divertikulose) aldrig oplever symptomer, kan divertikulitis forårsage betydelig ubehag og i nogle tilfælde føre til alvorlige komplikationer. Denne artikel giver en detaljeret oversigt over divertikulitis, herunder årsager, symptomer, diagnostik, behandlingsmuligheder og langtidsstyring.

Hvad er divertikulitis?

Divertikulitis er betændelse eller infektion af divertikler, små poselignende strukturer, der kan dannes i tyktarmens væg. Disse udposninger opstår på svage punkter i tyktarmens muskelvæg, ofte hvor blodkar passerer. Mens divertikulose (tilstedeværelsen af divertikler) er almindelig og ofte asymptomatisk, opstår divertikulitis, når disse udposninger bliver irriterede, betændte eller inficerede.

Årsager til divertikulitis

Den nøjagtige årsag til divertikulitis er ikke fuldt ud forstået, men det menes at skyldes:

Forøget tryk i tyktarmen, hvilket kan svække tyktarmens væg.
Fanget afføring eller bakterier i divertiklerne, hvilket fører til betændelse eller infektion.
En kost med lav fiberindhold, hvilket kan bidrage til hårdere afføring og forøget tryk i tyktarmen.

Symptomer på divertikulitis

Symptomerne på divertikulitis kan variere afhængigt af hvor alvorlig betændelsen eller infektionen er. Almindelige symptomer inkluderer:

Mavesmerter: Føles normalt i den nederste venstre del af maven, men kan undertiden forekomme på højre side.
Feber og kulderystelser: Tegn på infektion.
Kvalme og opkastning: Ofte på grund af kroppens reaktion på betændelse.
Ændringer i afføringsmønster: Forstoppelse, diarré eller begge dele.
Urinvejssymptomer: Smerter eller brændende fornemmelse ved vandladning, eller hyppig trang til at urinere, hvis betændelsen påvirker nærliggende organer som blæren.

I alvorlige tilfælde kan divertikulitis føre til komplikationer som:

Abscess: En ansamling af pus i det berørte område.
Fistel: En unormal forbindelse mellem tyktarmen og et andet organ, såsom blæren.
Tarmobstruktion: En blokering i tyktarmen.
Peritonitis: En livstruende infektion i bughulen.
Sepsis: En alvorlig, kropsomspændende infektion, der kan føre til organsvigt.

Hvordan diagnosticeres divertikulitis?

Hvis du oplever symptomer på divertikulitis, kan din læge udføre følgende tests for at bekræfte diagnosen:

Fysisk undersøgelse: Din læge vil kontrollere for ømhed i maven, især i den nederste venstre del.
Blodprøver: For at søge efter tegn på infektion, såsom et forhøjet antal hvide blodlegemer.
CT-scanning: Den mest almindelige billeddiagnostiske test til at diagnosticere divertikulitis. Den kan vise betændelse, abscesser eller andre komplikationer.
Ultralyd eller MR: Alternative billeddiagnostiske tests, der kan bruges i visse situationer.

Tests som koloskopi eller bariumenema undgås normalt under en akut episode af divertikulitis på grund af risikoen for perforation.

Behandling af divertikulitis

Behandlingen af divertikulitis afhænger af, hvor alvorlige dine symptomer er, og om du har nogen komplikationer.

Mild divertikulitis

Hvis dine symptomer er milde, og du ellers er rask, kan din læge anbefale:

Antibiotika: For at behandle infektionen (hvis det er ordineret).
Flydende kost: For at lade din tyktarm hvile og hele. Dette kan inkludere klare supper, saft og vand.
Smertestillende: Håndkøbsmedicin som paracetamol (undgå NSAID’er som ibuprofen, da de kan forværre symptomerne).
Hvile: For at hjælpe din krop med at komme sig.

Hvis dine symptomer forværres (f.eks. feber, stærke smerter eller manglende evne til at tolerere væske), søg straks lægehjælp.

Alvorlig eller kompliceret divertikulitis

Hvis dine symptomer er alvorlige, eller du har komplikationer, kan du have brug for:

Indlæggelse på hospitalet: For intravenøs (IV) væske og antibiotika.
Drainage: Hvis der er dannet en abscess, kan det være nødvendigt at drænere den med en nål eller kirurgi.
Kirurgi: Ved peritonitis, fistler eller tilbagevendende episoder kan kirurgi være nødvendigt. Dette kan omfatte:
- Fjernelse af den syge del af tyktarmen.
- Oprettelse af en kolostomi (en åbning i maven til afføring) i nødstilfælde.
- Genforbindelse af tyktarmen i en anden operation efter den indledende kolostomi.

Langtidsstyring efter divertikulitis

Efter at være kommet dig efter en episode af divertikulitis, kan din læge anbefale følgende trin for at forebygge fremtidige episoder og overvåge din sundhed:

Kost med højt fiberindhold: At øge dit fiberindtag kan hjælpe med at gøre afføringen blødere og reducere trykket i tyktarmen. Gode fiberkilder inkluderer frugt, grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter.
Koloskopi: Hvis du ikke har fået foretaget en for nylig, kan din læge anbefale en koloskopi for at vurdere tyktarmen og udelukke andre tilstande, såsom polypper eller kræft.
Regelmæssig opfølgning: For at overvåge din tilstand og håndtere eventuelle tilbagevendende symptomer.
Hydrering: Drik masser af vand for at støtte fordøjelsen og forebygge forstoppelse.

Hvornår skal en koloskopi udføres efter divertikulitis?

Efter en episode af divertikulitis er det vigtigt at vurdere tyktarmen for at udelukke andre tilstande, såsom polypper, kræft eller yderligere divertikler. Tidspunktet for koloskopien afhænger dog af, hvor alvorlig divertikulitisepisoden var, patientens generelle sundhedstilstand, og om der for nylig er blevet udført en koloskopi.

Hvorfor er en koloskopi nødvendig efter divertikulitis?

En koloskopi anbefales efter en episode af divertikulitis af flere årsager:

Udelukke andre tilstande: Symptomerne på divertikulitis kan undertiden ligne dem ved kolorektal kræft eller andre mave-tarm-sygdomme. En koloskopi hjælper med at sikre, at der ikke er underliggende problemer, såsom polypper, tumorer eller inflammatorisk tarmsygdom (IBD).
Vurdere omfanget af divertikulose: Undersøgelsen kan fastslå, hvor mange divertikler der er, og hvor de er placeret i tyktarmen.
Overvåge for komplikationer: En koloskopi kan identificere komplikationer som strikturer (indsnævringer i tyktarmen) eller fistler (unormale forbindelser mellem organer).
Etablere en baseline: Hvis du ikke tidligere har fået foretaget en koloskopi, giver dette en baseline for fremtidige sammenligninger.

Hvornår skal en koloskopi udføres efter en episode af divertikulitis?

Tidspunktet for koloskopi efter divertikulitis afhænger af, hvor alvorlig episoden var, og om der var komplikationer. Her er de generelle retningslinjer:

Efter ukompliceret divertikulitis
- Tidspunkt: En koloskopi anbefales normalt 6-8 uger efter bedring fra en ukompliceret episode af divertikulitis.
- Årsag: Dette giver betændelsen tid til at lægge sig, hvilket reducerer risikoen for komplikationer under proceduren (f.eks. perforation).
- Undtagelser: Hvis du har fået foretaget en koloskopi inden for det seneste år, er en ny måske ikke nødvendig, medmindre dine symptomer eller tilstand ændrer sig.
Efter kompliceret divertikulitis
- Tidspunkt: En koloskopi bør udføres efter, at den akutte episode er afsluttet, men det nøjagtige tidspunkt afhænger af komplikationen:
  - Abscess eller fistel: Når abscessen er dræneret, eller fistlen er helet.
  - Tarmobstruktion eller peritonitis: Efter kirurgisk behandling og bedring.
- Årsag: Kompliceret divertikulitis kan indikere en højere risiko for andre tilstande, såsom kræft, så en grundig evaluering er vigtig.
Hvis symptomerne vedvarer eller vender tilbage
Hvis du fortsat oplever symptomer som mavesmerter, ændringer i afføringsmønster eller rektal blødning efter at være kommet dig efter divertikulitis, kan en koloskopi udføres tidligere for at undersøge årsagen.
Hvis der ikke er blevet udført en koloskopi for nylig
Hvis du aldrig har fået foretaget en koloskopi, eller det er mere end 10 år siden den sidste, vil din læge sandsynligvis anbefale proceduren efter, at du er kommet dig efter divertikulitis.

Er der risici ved at få foretaget en koloskopi efter divertikulitis?

Selvom koloskopi generelt er sikkert, er der nogle risici, især hvis tyktarmen stadig er betændt på grund af divertikulitis. Disse risici inkluderer:

Perforation: En lille rift i tyktarmens væg (sjældent, men mere sandsynligt, hvis der er betændelse).
Blødning: Hvis polypper fjernes eller biopsier tages.
Infektion: Sjældent, men muligt.

For at minimere risici vil din gastroenterolog sikre sig, at betændelsen fra divertikulitis er helt aftaget, før proceduren udføres.

Divertikulitis: Prognose og tilbagefald

Første anfald: Cirka 85 % af personer med ukompliceret divertikulitis kommer sig godt med medicinsk behandling. Efter bedring:
- En tredjedel af patienterne forbliver symptomfri.
- En tredjedel oplever lejlighedsvise kramper eller ubehag.
- En tredjedel får et andet anfald af divertikulitis.
Tilbagevendende anfald: Risikoen for komplikationer øges ikke nødvendigvis med efterfølgende anfald. Kirurgi kan dog overvejes for patienter med hyppige eller alvorlige episoder.

Konklusion

Divertikulitis er betændelse eller infektion af divertikler i tyktarmen og kan forårsage symptomer som mavesmerter, feber og ændringer i afføringsmønster.
Milde tilfælde kan ofte behandles hjemme med antibiotika, flydende kost og hvile, mens alvorlige tilfælde kan kræve indlæggelse eller kirurgi.
En kost med højt fiberindhold og regelmæssig opfølgning hos din læge kan hjælpe med at forebygge fremtidige episoder og opretholde tyktarmens sundhed.
Hvis du oplever symptomer på divertikulitis, søg straks lægehjælp for at undgå komplikationer.

Ved at forstå din tilstand og følge din gastroenterologs råd kan du effektivt håndtere divertikulitis og opretholde en god livskvalitet. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, så tøv ikke med at kontakte din læge.